02/04/2019

I dag er det den Internationale Autismedag – en dag, ABRACE-teamet støtter op om.

I 2007 fastsatte FN d. 2. april som International Autismedag (World Autism Awareness Day), og det er dermed blevet en af de tre officielle sygdomsspecifikke FN-dage.

Dagen har til formål at skabe opmærksomheden om autisme i samfundet og informere om, hvordan denne udbredte udviklingsforstyrrelse påvirker millioner af mennesker. I den forbindelse tænder flere organisationer et blåt lys under den globale kampagne ”Light It Up Blue” – derfor kan du også se fx Operahuset i Sydney lyse blåt i dag. Vi har også sat ekstra spot på vores blå version af ABRACE Relax Stol.

En bedre tilværelse

Med fokus på FN’s konvention om mennesker med handikaps rettigheder er målet med den Internationale Autismedag ligeledes at skabe en bedre tilværelse for alle. En tilværelse, hvor vores forskellige evner opfattes som en værdifuld og inkluderet del af samfundet. Det er noget, vi i ABRACE ApS støtter op omkring.

Mindre stigmatisering og øget inklusion med ABRACE

Sansestimuli som i ABRACE-produkter kan skabe ro i krop og sind hos personer med særlige behov, herunder Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF). ABRACE Relax Stols afskærmende funktion gennem øreklapper og tyngdetæpper bidrager bl.a. til et trygt og roligt miljø. Derudover forventes ABRACE-produkter at kunne bidrage til at styrke inklusion i bl.a. skoleklasser, hvor eleverne ikke føler sig stigmatiserede ved brug af produkterne grundet stilrene designs.

Vi er netop i gang med at teste vores produkter i specialklasser på Seminarieskolen i Aalborg Kommune for at se, hvordan ABRACE kan gøre hverdagen nemmere for eleverne med særlige behov.